| Navn |
Hans Christian Sørensen |
| Født |
21 feb. 1801 |
Roskilde, Voldborg, Kirke Hyllinge / Kyndeløse / "Breinagergaard"  |
| Køn |
Mand |
| Konfirmeret |
1816 |
Roskilde, Voldborg, Kirke Hyllinge / Kirke Hyllinge Kirke [1] |
| Beskæftigelse |
1819 |
Roskilde, Voldborg, Rye / "Ryegaard" |
| Kammertjener |
- Der er flere familierelationer til Ryegaard, men om det har haft indflydelse på Hans Sørensens ansættelse vides ikke.
|
| Overtog |
1832 |
Roskilde, Voldborg, Kirke Hyllinge / Kyndeløse / "Breinagergaard" |
| Breinagergaard |
Han overtog samtidig forpligtelserne til Communitetet og i stedet for købesum skulle Hans Sørensen overtage gælden på 157 Rigsdaler til Communitetet, han skulle betale landgilde for året 1831 på 72 Rigsdaler og endelig recognition som ny arvefæster 31 Rigsdaler.
I "handelen" indgik endvidere følgende
«i»Af mit Indbo forbeholder jeg mig og som jeg derfor medtager, naar jeg udflytter fra Gaarden, foruden en Koe og 4 Faar, mit og Kones Kister og Gangklæder, alt hvad vi nødvendigen behøver, deriblandt 2 Sengesteder med fornøden Dyner og Lagener, et Stueuhr, et Bord, 2 Stole, et Speil, en Kaaberkjedel paa en Spand, en lille Gryde, En Ballie og et Bryggekar samt en Vandspand.«/i»
|
| Beskæftigelse/bopæl |
18 feb. 1834 |
Roskilde, Voldborg, Kirke Hyllinge / Kyndeløse By [2] |
| GÃ¥rdmand |
- GÃ¥rd
Tjenestefolk:
Hans Peder Pedersen, 22 år, ugift
Niels Jensen, 16 år, ugift
Karen Johanne Pedersdatter, 23 år, ugift
|
| Beskæftigelse/bopæl |
01 feb. 1840 |
Roskilde, Voldborg, Kirke Hyllinge / Store Karleby [3] |
| GÃ¥rdmand |
|
|
| Begivenhed |
16 jan. 1842 |
Roskilde, Voldborg, Kirke Hyllinge / Kyndeløse / "Breinagergaard" [4] |
| "Ejbymordet" |
"Ejbymordet" er blevet et begreb, der gennem tiden har optaget beboerne i Hornsherred. Det var en barsk affære, og der er ingen tvivl om, at sagen har været diskuteret i mange år, også på Breinagergaard.
Kort fortalt handler sagen om drabet på en familie på 3 personer. De boede på Ejby Mark, lige syd for Breinagergaard. Den 16. januar 1842 om aftenen, kom 2 personer til huset på Ejby Mark. Den ene af gerningsmændene var i familie med konen, og mente at de havde lagt penge til side. Under påskud af, at manden skulle vise dem vej, lokkede de ham ud af huset og et stykke væk. Ved Ejby Å, der løber i Ejby Ådal, blev han slået ihjel, ramt af en enkelt skud med et haglgevær og med adskillige slag i hovedet med geværkolben. Herefter gik gerningsmændene tilbage til huset, og her slog de konen og den 12-årige søn ihjel. Herefter gennemsøgte de huset og fandt (som ventet) 300 Rigsdaler.
Den 17. januar, om morgenen, blev liget af manden fundet af Jens Christensen af Ordrup. Følgende fremgår af forhørsprotokollen:
«i»Derefter mødte Indsidder Jens Christensen af Ordrup, der paa Anledning forklarede, at den Løverdag, der gik forud for Mordene, begav han sig om Eftermiddagen fra sit Hjem hos Gaardmand Christen Larsen i Ordrup, til sin Kone, der boer hos sin Fader Aftægtsmand Søren Larsen af Kyndeløse Mark, hvor han boier i Hans Sørensens Gaard. Cpt. ankom der omtrent Klokken 6 og blev hele Natten, og Natten mellem Søndag og Mandag. Kl. henved 8 om Mandag Morgen gik han derfra, for at gaae til sit Hjem, og da han ankom paa den anden Side af Aaen, saae han et Liig ligger med knuust Hjerneskal …..
«/i»
Som det fremgår var Jens Christensen på vej fra Breinagergaard da han fandt liget. Jens Christensen var svoger til Hans Sørensen, idet han var gift med én af Hans Sørensens søstre.
At Jens Christensen og hans kone ikke opholdt sig samme sted var ikke ualmindeligt dengang. Slet ikke når ægteskabet var nyt, og man tog det arbejde der var rundt om på egnen.
Tjenestedreng Frantz Ebbesen fra Kyndeløse Mark, der ligeledes blev afhørt til sagen, forklarede, at han om aftenen var ovre hos naboen for at låne nogle jernkiler, og at han på vejen hjem hørte dels skud og dels slag. Han antog, at det var på Hans Sørensens lod, hvor man skød en grævling. «i»"….men da det faldt ham ind, at Hans Sørensen ikke havde skydetøj …." «/i»mente han, at det var et menneske der blev slået ihjel. Han blev talt til ro da han kom hjem, og der blev ikke foretaget videre i den anledning.
Først nogen tid senere blev Hans Sørensen afhørt. Af forhørsprotokollen fremgår følgende:
«i»Derefter mødte Gaardmand Hans Sørensen af Kyndeløse Mark, der forklarede, at han Onsdagen efter Mordene, ved at passere Fodstien paa det sted, hvor Niels Jørgensens Liig fandtes, om Eftermiddagen kl. 1, paa Fodstien, omtrent 8 skridt nordvestlig for dette steed, fandt 3 stykker uldne Klude som af en forladning, hvilke han optog og gemte, i den Hensigt at oplyse dem, og fortalte han ved Obductionsforretningen, at han havde fundet disse Klude. Derimod maa han vedgaa, at han ikke har anmeldt saadant enten for Politimesteren eller Sognefogeden, og da han ikke senere hørte noget til Sagen, ere disse Stykker nu forkomne ham. Cpt. blev forevist den af Sognefoged Jørgen Jensen i dag indleverede Klud, og erklærede Cpt. Hans Sørensen at denne aldeles ligner de af ham omforklarede Stykker. Cpt. har ikke hørt noget Skud eller nogen Allarm den Søndag Aften eller Nat, som Mordene opdagedes om Mandagen.
«/i»Også andre med tilknytning til familien og Breinagergaard blev afhørt. Gårdmand i Ejby Jørgen Nielsen medvirkede ved obduktionforretningen og blev afhørt om sit kendskab til den afdøde familie. Jørgen Nielsen er far til Mariane Marie Jørgensdatter. Hun blev 16 år senere gift med Niels Hansen, Hans Sørensens søn.
Sagen blev opklaret ved en meget grundig efterforskning. 2 mænd fra byen Venslev, der ligger nord for Ejby, erkendte mordene. De havde hørt rygter om, at familien havde penge på kistebunden, og da hustruen var i familie med den ene af gerningsmændene, var de nødt til at slå dem alle ihjel!!!
Ved tilståelsen forklarede de i øvrigt, at de umiddelbart før de nåede til gerningsstedet, satte en blå ulden klud om stenen på hanen, for at geværet ikke skulle gå af i utide. Det kan være den klud Hans Sørensen fandt.
Begge gerningsmænd blev idømt dødsstraf, som blev fuldbyrdet på Galgebakken i Roskilde, den 22. marts 1843.
|
| Beskæftigelse/bopæl |
01 feb. 1845 |
Roskilde, Voldborg, Kirke Hyllinge / Kyndeløse [5] |
| GÃ¥rdmand |
|
|
| Beskæftigelse/bopæl |
01 feb. 1850 |
Roskilde, Voldborg, Kirke Hyllinge / Kyndeløse By [6] |
| GÃ¥rdmand |
| Skolegang |
Roskilde, Voldborg, Kirke Hyllinge / Kirke Hyllinge Skole |
| Kirke Hyllinge Skole |
- I 1809 blev der på initiativ af Niels Rosenkrantz på Ryegaard, oprettet en skolekommission. Her blev det indledningsvis slået fast, at Hyllinge skoledistrikt skulle bestå af Kirke Hyllinge, Store Karleby, Kyndeløse og Nørre Hyllinge med tilliggende udflyttergårde og huse.
Den første kendte skolebygning blev opført i 1724, og var en beskeden bygning der lå på præstegårdens jord nord for Kirke Hyllinge.
Det var også beskedent inventar, idet der alene fandtes 2 lange fyrretræsskoleborde og 5 lange fyrretræsbænke. Til opvarmning var der 1 gammel jern bilægger kakkelovn.
Det var i øvrigt bøndernes (forældrenes) pligt at sørge for tørv til opvarmning af skolen, og det ser ud til, at det har knebet lidt. I 1812 anmoder skoleforstanderen om, at bønderne overholder deres forpligtelser og den 22. september 1812 står der i protokollen:
«i»For indeværende Aar tilfalder det Kirke Hyllinge og Kyndeløse Bønder at levere hver et læs Tørv til Skolen, som er bestemt at skee Lørdagen den 3. October - Kirke Hyllinge om Formiddagen og Kyndeløse om Eftermiddagen, i Overværelse af Skoleforstanderen, hvorom Herr Pastor Worsøe lovede at gjøre fornøden Bekiendgiørelse fra Kirken næste Søndag.
«/i»
På samme måde blev det nogle år senere pålagt bønderne at levere langhalm til tagdækning.
Med hensyn til skolegangen blev det bestemt:
«tab»«i»at 1. eller nederste Classe skulde møde til Undervisning i Skolen Mandag og Onsdag hele dagen og hver Løverdag Formiddag.
«tab»at 2. eller øverste klasse skulde møde Tirsdag, Torsdag og Fredag og forblive i Skolen hele Dagen.
«/i»
Indholdet i undervisningen har naturligvis ændret sig i den periode hvor familien har gået i skole i Kirke Hyllinge. Domprovst Bang fra Roskilde foretog visitation på skolen, og hans bemærkninger giver en fornemmelse af indholdet dengang, han skriver:
«i»1823 den 9de September visiterede jeg i Lyndbye og Hyllinge Skoler, begge Skolers Børn være tilstæde paa 5 nær, som var syge; de blive prøvede i Boglæsning, Udenadsstavning, Christendom efter Lærebog, Catecismus, bibelske Historie og i Psalmer, Regning i hovedet og paa Tavler, Skrivning efter Forskrift - ikke efter Tilsagn - Skriftlæsning og Sang, og i Hyllinge i Fædrelands Geografie.
«/i»
Der blev opført en ny skole i 1828, og den blev benyttet af Hans Sørensens efterkommerne indtil skolen i Kyndeløse blev bygget, herom senere.
|
| Reference Number |
76 |
| Død |
29 mar. 1853 |
Roskilde, Voldborg, Kirke Hyllinge / Kyndeløse [7] |
| Begravet |
05 apr. 1853 |
Roskilde, Voldborg, Kirke Hyllinge / Kirke Hyllinge Kirke [7] |
| Person-ID |
I1122 |
Stam |
| Sidst ændret |
21 apr. 2013 |
| Familie |
Charlotte Sofie Christensdatter, f. 17 jan. 1805, Roskilde, Voldborg, Rye / Bramsnæs , d. 25 dec. 1869, Roskilde, Voldborg, Kirke Hyllinge / Kyndeløse (Alder 64 år) |
| Gift |
02 nov. 1832 |
Roskilde, Voldborg, Rye / Rye Kirke [9] |
| Børn |
| | 1. Hans Hansen, f. 09 sep. 1833, Roskilde, Voldborg, Kirke Hyllinge / Kyndeløse , d. 1893, Roskilde, Voldborg, Kirke Hyllinge / Kyndeløse / "Breinagergaard" (Alder 59 år) |
| | 2. Niels Hansen, f. 26 apr. 1838, Roskilde, Voldborg, Kirke Hyllinge , d. 25 jun. 1899, Roskilde, Voldborg, Kirke Hyllinge / Kyndeløse (Alder 61 år) |
| | 3. Karen Sophie Larsdatter, f. 1820, d. Ja, dato ukendt [Pleje] |
| | 4. Peder Larsen, f. 1822, d. Ja, dato ukendt [Pleje] |
|
| Sidst ændret |
28 okt. 2012 |
| Familie-ID |
F611 |
Gruppeskema | Familietavle |
1801 - 1853 (52 år)